social lighed
TWIFT | Nyt i Danmark | Debat: Den nordiske model til frakendelse af statsborgerskab

Debat: Den nordiske model til frakendelse af statsborgerskab

I Danmark og hos vores nordiske naboer – Norge, Sverige og Finland – griber vi situationen an på helt forskellig vis. Men bør man overhovedet kunne frakende borgere deres statsborgerskab – og hvis ja, hvilken model er så bedst?

I november 2019 blev et nyt lovforslag hastebehandlet her i Danmark og vedtaget på kun 3 dage. Lovforslaget gør, at man rent administrativt kan gå uden om vores danske retssystem for at frakende en person, der har arbejdet mod Danmarks nationale interesser, deres statsborgerskab. Det vil blandt andet gælde fremmedkriger.

Det vil sige, at Mattias Tesfaye, vores nuværende udlændinge- og integrationsminister, nu enerådigt kan frakende fremmedkrigere deres danske pas, hvis de i forvejen har dobbelt statsborgerskab, og han mener, at deres modarbejdelse af danske interessepunkter er grov nok. I Danmark var processen hurtigt, og regeringen sørgede for, at denne lov knap blev debatteret i befolkningen, før det allerede var godkendt.

I Norge stemte de sidste år om samme lovforslag, men Arbeiderpartiet stemte imod- De gjorde de på den baggrund, at de mente, det ville være en skændsel for det norske demokrati, hvis man valgte at gå uden om retssystemet. Det var dog ikke alle i den norske regering, der var lige glad for dette udfald.

Norges tidligere integrationsminister Silvi Listhaug, der er politiker fra Fremskrittspartiet, lagde et billede op på sin Facebook-profil i samme anledning, men tekst, der antydede, at Arbeiderpartiet skulle sætte terroristernes rettigheder over nationens sikkerhed. Hun er kendt for sit strenge og højrepopulistiske syn på indvandrings- og asylpolitik. Dette opslag samt hendes tætte venskab med den danske politiker Inger Støjberg (V), der flere gange har overtrådt loven, førte dog til, at andre partier lagde afstand til Listhaug, og det norske Kristligt Folkeparti endte med at erklære mistillid til hende. Det gjorde, at Listhaug få timer efter trak sig fra sin stilling.

Norge: Domstolen er demokratisk

I Norge udtalte integrationsordfører Siri Gåsemyr Staalesen fra Arbeiderpartiet, at det er en voldsom handling at fratage nogen deres statsborgerskab, og det derfor er vigtigt, at det er en domstol, der afgør, hvorvidt sagen i virkeligheden omhandler brud på den norske nationale sikkerhed eller ej.

På nuværende tidspunkt arbejder regeringen dog på at udvikle en model, der kan gøre det nemmere for domstolen at afgøre sådanne sager, så processen i sidste ende kan gå hurtigere. Norge har blandt andet i straffeloven fastsat specifikke overtrædelser, der kræves, før man fratages sit statsborgerskab: Vedkommende skal have overtrådt staffelov kapital 16, 17 eller 18, hvilket i sidste ende ville kunne have betydet en fængselsstraf på minimum 6 år.

Dette er en model, som det danske parti Radikale Venstre mener, at Danmark bør tage til efterretning. De mener, at det er vigtigt, at det er en afgørelse, der træffes af en demokratisk instans, men at det samtidig bliver nødt til at blive behandlet så hurtigt som muligt.

Danmark er eneste land, hvor en mulig lovovertræder ikke nødvendigvis får en retfærdig rettergang. Venstre og Dansk Folkeparti gik også sammen om at lave en lov, hvor ikke kun fremmedkrigere blev straffet, men også deres børn. Børn af folk, der drog til Islamisk Stat, er nu ikke længere danske statsborgere ved fødsel. Det er flere af disse forhold, der har gjort, at bl.a. Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International har været imod disse lovforslag.

Finsk fokus var helt anderledes

Finnerne og de finske myndigheder har besluttet, at ens finske statsborgerskab kan blive frataget folk, der bliver fundet skyldige i en form for overtrædelse af loven, der går imod ’Finlands vitale interesser’. Denne lov blev vedtaget i Finland i maj 2019, hvor fremmedkrigere da også var et af punkterne i den offentlige og politiske debat.

Ligesom i Norge er der dog visse betingelser, der kræves opfyldt, inden en tilbagekaldelse af en borgers pas kan ske. Dommen, som vedkommende har modtaget, skal være på mere end 5 års ubetinget fængsel og være i sammenhæng med terrorforbrydelser.

I modsætning til de andre nordiske lande, hvor der dog også andre tematikker i Finland. En af debatterne omhandlede fx, hvorvidt det var muligt at tage statsborgerskab fra pædofile. Konservative partier på højrefløjen i Finland brugte både pædofile og ISIS-krigere som et eksempel på en type mennesker, som de ikke mente, burde have fået statsborgerskab i første omgang.

Det betød også generelt, at den finske debat på området handlede mindre om, hvorvidt man skulle fratage folk deres pas, men i stedet mere om, hvordan man sørgede for at skærpe reglerne, så der var strengere regler for tildeling af finsk statsborgerskab. Den finske højrefløj og De Sande Finner (Perussuomalaiset) ville gerne gå længere og hentede inspiration fra Danmark. Men selv udtaler Mika Niikko, at man ikke ønsker at gå lige så langt, da lovene på visse områder kan være i strid med international lovgivning og menneskerettighedskonventioner.

Generelt var der enighed om i den finske regering, at en sådan magt ikke skulle være i hænderne på en enkelt minister, men i stedet ved domstolen. Sådan en diskussion var slet ikke til stede, da retsstatsprincippet og retfærdig rettergang er stærke værdier i det finske samfund og i finsk politik. Sådan udtaler Markku Jokisipilä sig, der er leder af Center for Parlamentarisk Forskning ved Turkus universitet.

Du kan ikke frakendes svensk statsborgerskab

Helt anderledes ser det ud på den anden side af Øresund, hvor det svenske Justitsdepartement kom en udtalelse om, at der er ”ingen mulighed for at tilbagekalde svensk statsborgerskab.”

Hvis du sammenligner debatten med den i Danmark, Norge eller Finland, kan man næsten sige, at debatten har været næsten ikkeeksisterende i Sverige. Slet ikke i nyere tid.

Regeringen i Sverige ville tilbage i 2004 nemlig gerne undersøge, hvilke muligheder de havde i ærmet for at kunne helt tilbagekalde svenske statsborgerskaber, der var blevet opnået på baggrund af falske oplysninger eller bestikkelsessager. Svensk lovgivning giver dog på nuværende tidspunkt ikke mulighed for på nogen måde at annullere svenske pas.

Hvad er ansvar, og hvad er moral?

Ligegyldigt, hvilke af de nordiske lande, du kigger på, så er det klart, at man på den ene eller anden måde ønsker at straffe de personer, der har begået kriminalitet, og især de personer, der har begået kriminalitet, der kan ses som værende til far for nationernes interesser og sikkerhed. Hvad, de ikke er enige om, er metoden, hvorpå man når dertil.

Mens der ser ud til at være bred enighed om i andre skandinaviske lande, at alle kriminelle skal foran en domstol, der skal afgøre, hvorvidt beviserne er gyldige, så er Danmark gået skridtet videre, og ladet én enkelt person afgøre sådanne sager uden vores danske domstole.

Så sent som d. 11. november 2019 bekræfte Mattias Tesfaye, at han var i gang med at kigge på flere af disse sager om ”administrativ fratagelse af statsborgerskab”. Han udtaler selv, at han er tilfreds med, at loven allerede bliver taget i brug, og at det lige nu omhandler 36 personer, der er blevet enten frataget opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.

Selv om de fleste langt fra vil kunne finde sympati for danske jihadister, bør mange danskere spørge sig selv, om de nu ønsker et land, der vælger at følge vores demokratiske retsprincipper. I Norge og Finland har de valgt, at domstolen skal afgøre sådanne sager. I Danmark kan det gå hen og blive en personlig vurdering af forholdene for hver enkelt person uden om retssalen.

Comment it, btch   Comment it, btch   Comment it, btch   Comment it, btch   Comment it, btch   Comment it, btch   Comment it, btch   Comment it, btch

Write your fu**ing article right now!