TWIFT | Nyt i Danmark | Dansk lighed forværres i kølvandet på krisen: Danske topchefers lønstigning ude af proportioner

Dansk lighed forværres i kølvandet på krisen: Danske topchefers lønstigning ude af proportioner

Siden 2010 og finanskrisen har vi set voksende ulighed i danske lønninger, og de rige bliver fortsat rigere. Det fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i deres nye undersøgelse.

På mindre end 7 år har topchefer i Danmark nydt godt af en helt utrolig stigning i løn. De får nemlig intet mindre end 50% mere i løn end, hvad de modtog, før krisens begyndelse. I samme tidsperiode har en gennemsnitlig dansk lønmodtager kun set en stigning på ca. 8%. Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, også kendt som AE, der fremlægger disse tal i en ny undersøgelse.

Undersøgelsen dækker mere end 800 private firmaer, der hver har et minimum af 200 ansatte, og den viser dermed, at det allerede er den befolkningsgruppe med høje indkomster, der nu ser den høje stigning i løn. Direktøren i AE, Lars Andersen, har udtalt, at undersøgelsen kan ses som bevis på, at Danmark og danskerne måske ikke er lige så lige, som vi har gået og troet. Han tilføjer, at det kan betegnes, som en ’gal kurs’.

– Vi kan se, at de rigeste i den grad stikker, og at det billede, vi har af os selv som et meget lige land, begynder at krakelere, udtalte han til Information.

Hvis man kigger på de 10 fattigste procent af befolkningen i Danmark, så står det endnu værre til. I denne periode er deres realindkomst nemlig faldet med ca. 4 procent. På den måde forbliver de den eneste gruppe, der har færre penge efter finanskrisen, og dermed er mere udsatte end før.

Trend: Globalt set bliver de rige rigere

Når man kigger på tallene i rapporten, er det en tydlige tendens, hvor de rigeste danskere bliver rigere, mens mellemklassen oplever ingen til lidt stigning, og de fattige bliver fattigere. Desuden skal man huske på, at de disse tal selvfølgelig gælder efter skat.

Dette understøttes også af en rapport, der blev udgivet i januar 2019, hvor udviklingsorganisation Oxfam Ibis viser, at de 2000 rigeste personer på verdensplan blev omkring 12% rigere, og kun 26 personer blandt dem ejer det samme som alle verdens fattige.

Mens fattigdom på verdensplan altså har været faldende, ser vi stadig en global trend, hvor de rigeste i befolkningen sidder på langt størstedelen af et lands velfærd – såvel her som i andre lande.

Dette understøttes af en rapport udgivet af Danmarks Statistik i 2018. Rapporten viste den danske befolkning inddelt i grupperinger efter deres disponibel indkomst, hvilket vil sige det beløb, som en dansker har til rådighed på saldoen efter skat. Disse tal tager blandt andet højde for inflation i økonomien også.

To årtier forinden ville man have set større økonomisk vækst og fremgang hos grupperne med lavest indkomst, men det var ikke tilfældet denne gang. I stedet er det højindkomstgrupperne, og dermed de rigeste danskere, der har set stigninger.

Hvis man vil kigge på det mere matematisk, skal man se mod gini-koefficienten. Det er nemlig den, der måler uligheden økonomisk set blandt danskere. Den er steget fra 22,07 i 1987 til omkring hele 29,32. Til sammenligning steg lavindkomstfamilier fra 8,3% i 2016 til 8,8% i 2017.

Polarisering i det danske samfund

Flere påpeger problemerne som denne stigende polarisering af rige og fattige betyder for Danmark. Lars Andersen (AE) siger blandt andet, at vi ødelægger fundamentet for det danske samfund og vores velfærdsstat, der er bygget på lighed. At lighed blandt mennesker er sammenhængskraften for vores stat og kultur.

Han udtaler endvidere, at han mener, at man har givet for mange skattelettelser til den mest velhavende del af samfundet, og man på den måde er gået glip af penge, man kunne have investeret i vores velfærdsstat og de svagester grupper i samfundet.

Skal rige danskere betale mere i skat?

Lars Andersen er langt fra den eneste, der mener, at den rigeste del af befolkningen burde betale mere i skat. Danskeren, iværksætteren og mangemillionæren Djaffar Shalchi har flere gange udtalt, at han mener, at denne udvikling er forkert.

Ved flere lejligheder har han udtalt, at han er ked af den udvikling, som Danmark har taget. Han udtaler, at han mener, at der er sket et enormt værdiskred, og at det danske samfund ikke længere er den velfærdsstat, som det plejede at være.

Selvom han er præcis den målgruppe, der ville nyde godt af blandt andet lavere selskabsskatter og fjernelse af topskat, mener han ikke, at det er vejen frem. Han mener i stedet, at de superrige danskere skal stå frem og tage ansvar. Han mener, at de bør bidrage mere, da deres bidrag vil kunne skabe kæmpe forandringer.

Djaffar Shalchi selv bidrager gennem velgørenhedsfonden Human Act og arbejder aktivt hen imod at indføre en formueskat, hvor de rigeste skal betale 1% i skat af deres samlede formue. Desuden vil han gerne sørge for en mindeskat for alle virksomheder i EU.

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related